Revers genetik i ris. Biosyntese af cellevæggen i græsser.

De fleste af verdens vigtige afgrøder er græsser: hvede, ris, majs. Græssers cellevægge er anderledes opbygget end andre planters med et stort indhold af arabinoxylan og kun lidt pektin. Mængden og sammensætningen af arabinoxylan har stor betydning både for plantens vækst og udvikling og for anvendte aspekter af planterne. Arabinoxylanen har bl. a. betydning for hvor let plantematerialet fordøjes af mennesker og husdyr, for sygdomsmodtagelighed hos mennesker og husdyr, for melets bageegenskaber, osv.

 

Man kender intet til arabinoxylanens biosyntese, men vi har fundet nogle gener i andre planter som koder for arabinosyltransferaser – dvs. enzymer, der overfører arabinose til et polysaccharid. Projektet går ud på følgende:

 

• Bioinformatik. Identifikation af gener i ris (hvor genomet er sekventeret) der sandsynligvis koder for arabinosyltransferaser
• Revers genetik i ris. I mange tilfælde kan man finde en mutant hvor netop det interessante gen er inaktiveret. I andre tilfælde kan man nedregulere generne i transgen ris ved hjælp af RNAi.
• Karakterisering af cellevæggen. Cellevæggene i mutanterne eller de transgene planter karakteriseres kemisk (ved fx. LC-MS, enzymatisk profilering, MALDI m.m.) og immunocytokemisk. Vi har antistoffer mod en lang række forskellige polysaccharider, og kan på den måde undersøge cellevæggens sammensætning direkte i planten.
• Plantens vækst og udvikling. Hvordan påvirker ændringerne i arabinoxylanen planternes vækst og udvikling, deres modtagelighed over for sygdomme, og fordøjeligheden af plantematerialet?
• Heterolog expression. For at undersøge enzymernes biokemiske mekanisme kan man udtrykke generne fx. i gær eller insektceller og dernæst karakterisere enzymaktiviteten in vitro.

Kontakt Henrik Vibe Scheller eller Susanne Oxenbøll Sørensen.